Ikke alkoholiske drinks

Udforsk beslægtede emner

Rituelle fester og drikkelag. Bronzealderens eksklusive guldskåle har formentlig været brugt til rituelle fester eller fornemme gæstebud. Hvad man har drukket af skålene er uklart. Man kan forestille sig, at de har været brugt til alkoholiske drikke. En alkoholisk drik er kendt fra Egtvedpigens grav, der dog er af lidt ældre dato. I hendes grav stod en barkspand med rester af en gæret drik brygget af hvede, tytte- eller tranebær samt honning. Måske var det en lignende drik, man havde…

Rituelle fester og drikkelag. Bronzealderens eksklusive guldskåle har formentlig været brugt til rituelle fester eller fornemme gæstebud. Hvad man har drukket af skålene er uklart. Man kan forestille sig, at de har været brugt til alkoholiske drikke. En alkoholisk drik er kendt fra Egtvedpigens grav, der dog er af lidt ældre dato. I hendes grav stod en barkspand med rester af en gæret drik brygget af hvede, tytte- eller tranebær samt honning. Måske var det en lignende drik, man havde…

Hvordan er guldskålene fremstillet?  Bronzealderens guldskåle er sandsynligvis fremstillet ved en gammelkendt drivnings-teknologi, der hedder ”knopning”. Her hamrer man på den ene side af en cirkulær, forholdsvis tyk, guldplade. Man bruger en drivningshammer med rundet slagflade mod et hårdt underlag. Der startes midtfra og ud i en tæt spiral rundt om pladen. Ved hamringen strækker guldpladen sig opad, og til sidst bliver genstanden skålformet. Når pladen er hamret tynd, skal den opvarmes…

Hvordan er guldskålene fremstillet? Bronzealderens guldskåle er sandsynligvis fremstillet ved en gammelkendt drivnings-teknologi, der hedder ”knopning”. Her hamrer man på den ene side af en cirkulær, forholdsvis tyk, guldplade. Man bruger en drivningshammer med rundet slagflade mod et hårdt underlag. Der startes midtfra og ud i en tæt spiral rundt om pladen. Ved hamringen strækker guldpladen sig opad, og til sidst bliver genstanden skålformet. Når pladen er hamret tynd, skal den opvarmes…

Romerske genstande i Danmark.  I det første århundrede e.v.t. nåede importerede romerske glas og bronzekar samt enkelte sølvkar frem til Danmark. Dette var luksusvarer forbeholdt eliten. I begyndelsen modtog især Fyn og Lolland-Falster disse importvarer, som vi eksempelvis finder i Hoby-graven. Siden hen dukkede romerske sager også op i resten af Danmark. For bronzekarrenes vedkommende drejede det sig ofte om kasseroller, der oprindeligt var beregnet til afmåling af vin. Herhjemme er de dog…

Romerske genstande i Danmark. I det første århundrede e.v.t. nåede importerede romerske glas og bronzekar samt enkelte sølvkar frem til Danmark. Dette var luksusvarer forbeholdt eliten. I begyndelsen modtog især Fyn og Lolland-Falster disse importvarer, som vi eksempelvis finder i Hoby-graven. Siden hen dukkede romerske sager også op i resten af Danmark. For bronzekarrenes vedkommende drejede det sig ofte om kasseroller, der oprindeligt var beregnet til afmåling af vin. Herhjemme er de dog…

Hvor fik man bronzen fra?  Krumsværdenes store værdi skyldes blandt andet, at der er gået en del bronze til for at lave dem. Bronze er et blandingsmetal, en såkaldt legering, af kobber og tin. Det er ikke muligt at udvinde disse metaller i den danske natur. Derfor har man i bronzealderen været afhængig af udlandet, hvis man skulle have fat i bronze.  Forsyningerne kunne eksempelvis stamme fra Atlanterhavsområdet eller det østalpine område. Her var naturlige kobberforekomster, der kunne…

Hvor fik man bronzen fra? Krumsværdenes store værdi skyldes blandt andet, at der er gået en del bronze til for at lave dem. Bronze er et blandingsmetal, en såkaldt legering, af kobber og tin. Det er ikke muligt at udvinde disse metaller i den danske natur. Derfor har man i bronzealderen været afhængig af udlandet, hvis man skulle have fat i bronze. Forsyningerne kunne eksempelvis stamme fra Atlanterhavsområdet eller det østalpine område. Her var naturlige kobberforekomster, der kunne…

En klapstol fra bronzealderen. Den store gravhøj fra bronzealderen med det forjættende navn Guldhøj ligger i Sønderjylland, og den blev udgravet i 1891. Højen indeholdt, blandt andet, en egekiste med en gravlagt mand. I fodenden lå en meget usædvanlig genstand – en klapstol! Den fornemme lille stol, som var meget velbevaret, var af asketræ med udskårne mønstre med indlagt sort beg. Sædet var af odderskind, kun en stump er dog endnu bevaret. Klapstolen dateres til anden halvdel af 1400-årene…

En klapstol fra bronzealderen. Den store gravhøj fra bronzealderen med det forjættende navn Guldhøj ligger i Sønderjylland, og den blev udgravet i 1891. Højen indeholdt, blandt andet, en egekiste med en gravlagt mand. I fodenden lå en meget usædvanlig genstand – en klapstol! Den fornemme lille stol, som var meget velbevaret, var af asketræ med udskårne mønstre med indlagt sort beg. Sædet var af odderskind, kun en stump er dog endnu bevaret. Klapstolen dateres til anden halvdel af 1400-årene…

Hvordan er guldskålene fremstillet?  Bronzealderens guldskåle er sandsynligvis fremstillet ved en gammelkendt drivnings-teknologi, der hedder ”knopning”. Her hamrer man på den ene side af en cirkulær, forholdsvis tyk, guldplade. Man bruger en drivningshammer med rundet slagflade mod et hårdt underlag. Der startes midtfra og ud i en tæt spiral rundt om pladen. Ved hamringen strækker guldpladen sig opad, og til sidst bliver genstanden skålformet. Når pladen er hamret tynd, skal den opvarmes…

Hvordan er guldskålene fremstillet? Bronzealderens guldskåle er sandsynligvis fremstillet ved en gammelkendt drivnings-teknologi, der hedder ”knopning”. Her hamrer man på den ene side af en cirkulær, forholdsvis tyk, guldplade. Man bruger en drivningshammer med rundet slagflade mod et hårdt underlag. Der startes midtfra og ud i en tæt spiral rundt om pladen. Ved hamringen strækker guldpladen sig opad, og til sidst bliver genstanden skålformet. Når pladen er hamret tynd, skal den opvarmes…

En særlig mode for kvinder og mænd?  En typisk mandsdragt i yngre jernalder kunne bestå af bukser, en tunika med ærmer, en rektangulær kappe, bælte og sko. Placeringen af dragtnåle og hægter i kvindegrave indikerer, at kvindedragten omfattede kjoler, nederdele, bluser, kapper, hårnet og sko. På den måde vidner dragterne om en fortsættelse af tidligere dragttraditioner, dog med visse forandringer.  I yngre jernalder bliver tøjet langt mere kønsspecifikt, end vi har set tidligere. Samtidige…

En særlig mode for kvinder og mænd? En typisk mandsdragt i yngre jernalder kunne bestå af bukser, en tunika med ærmer, en rektangulær kappe, bælte og sko. Placeringen af dragtnåle og hægter i kvindegrave indikerer, at kvindedragten omfattede kjoler, nederdele, bluser, kapper, hårnet og sko. På den måde vidner dragterne om en fortsættelse af tidligere dragttraditioner, dog med visse forandringer. I yngre jernalder bliver tøjet langt mere kønsspecifikt, end vi har set tidligere. Samtidige…

Soldatens personlige ting. Den enkelte soldat havde sine personlige sager i en pung og hængende i bæltet. Hver soldat havde to bælter: en livrem inderst og yderst et kraftigere bælte med kniv, fyrtøj og en pung som kunne indeholde forskellige småting som fine kamme af hjortetak.  Til hverdagslivet hørte også lerkar til at lave mad i, fade og bakker af træ til servering og træskåle til at drikke af. Der er også fundet forskellige smykker, som glas- og ravperler, amuletter og dragtnåle til at…

Soldatens personlige ting. Den enkelte soldat havde sine personlige sager i en pung og hængende i bæltet. Hver soldat havde to bælter: en livrem inderst og yderst et kraftigere bælte med kniv, fyrtøj og en pung som kunne indeholde forskellige småting som fine kamme af hjortetak. Til hverdagslivet hørte også lerkar til at lave mad i, fade og bakker af træ til servering og træskåle til at drikke af. Der er også fundet forskellige smykker, som glas- og ravperler, amuletter og dragtnåle til at…

Hærens krigsmaling?  I Hjortspring blev fundet en håndfuld små drejede træbægre – såkaldte pyxider. Det er meget tidlige eksempler på drejede træsager her i Norden. Der er fundet lignende små bægre, dog af keramik, i Grækenland, Tyskland og på Bornholm. Og fra den græske, etruskiske og romerske verden kendes også drejede pyxider af træ – måske er pyxiderne fra Hjortspring importerede? Hvad de har været brugt til, kan vi kun gisne om. Måske har de indeholdt tændmateriale, der kunne bruges som…

Hærens krigsmaling? I Hjortspring blev fundet en håndfuld små drejede træbægre – såkaldte pyxider. Det er meget tidlige eksempler på drejede træsager her i Norden. Der er fundet lignende små bægre, dog af keramik, i Grækenland, Tyskland og på Bornholm. Og fra den græske, etruskiske og romerske verden kendes også drejede pyxider af træ – måske er pyxiderne fra Hjortspring importerede? Hvad de har været brugt til, kan vi kun gisne om. Måske har de indeholdt tændmateriale, der kunne bruges som…

Romerske genstande i Danmark.  I det første århundrede e.v.t. nåede importerede romerske glas og bronzekar samt enkelte sølvkar frem til Danmark. Dette var luksusvarer forbeholdt eliten. I begyndelsen modtog især Fyn og Lolland-Falster disse importvarer, som vi eksempelvis finder i Hoby-graven. Siden hen dukkede romerske sager også op i resten af Danmark. For bronzekarrenes vedkommende drejede det sig ofte om kasseroller, der oprindeligt var beregnet til afmåling af vin. Herhjemme er de dog…

Romerske genstande i Danmark. I det første århundrede e.v.t. nåede importerede romerske glas og bronzekar samt enkelte sølvkar frem til Danmark. Dette var luksusvarer forbeholdt eliten. I begyndelsen modtog især Fyn og Lolland-Falster disse importvarer, som vi eksempelvis finder i Hoby-graven. Siden hen dukkede romerske sager også op i resten af Danmark. For bronzekarrenes vedkommende drejede det sig ofte om kasseroller, der oprindeligt var beregnet til afmåling af vin. Herhjemme er de dog…

Pinterest
Søg