Moderen af H.C Andersen

Moderen af H.C Andersen

Moderen af H.C Andersen
Flere idéer fra Moderen af
#Da den gamle mand rystede af kulde, og det lille barn sov et øjeblik, gik moderen hen og satte øl i en lille potte ind i kakkelovnen, at det kunne varmes til ham#

#Da den gamle mand rystede af kulde, og det lille barn sov et øjeblik, gik moderen hen og satte øl i en lille potte ind i kakkelovnen, at det kunne varmes til ham#

#Der sad en moder hos sit lille barn, hun var så bedrøvet, så bange for at det skulle dø. Det var så blegt, de små øjne havde lukket sig, det trak så sagte vejret, og imellem med et dybt drag ligesom om det sukkede; og moderen så endnu mere sorrigfuld på den lille sjæl.#

#Der sad en moder hos sit lille barn, hun var så bedrøvet, så bange for at det skulle dø. Det var så blegt, de små øjne havde lukket sig, det trak så sagte vejret, og imellem med et dybt drag ligesom om det sukkede; og moderen så endnu mere sorrigfuld på den lille sjæl.#

#Så gik de ind i dødens store drivhus, hvor blomster og træer voksede underligt imellem hverandre. Der stod fine hyacinter under glasklokker, og der stod store bomstærke pæoner; der voksede vandplanter, nogle så friske, andre halvsyge, vandsnogene lagde sig på dem og sorte krebs klemte dem om stilken.#

#Så gik de ind i dødens store drivhus, hvor blomster og træer voksede underligt imellem hverandre. Der stod fine hyacinter under glasklokker, og der stod store bomstærke pæoner; der voksede vandplanter, nogle så friske, andre halvsyge, vandsnogene lagde sig på dem og sorte krebs klemte dem om stilken.#

#Mange blomster og træer er visnet i nat, døden vil snart komme og plante dem om!#

#Mange blomster og træer er visnet i nat, døden vil snart komme og plante dem om!#

#Hun så ned i brønden; og det var en lyksalighed at se, hvor den ene blev en velsignelse for verden, se hvor megen lykke og glæde der udfoldede sig rundt om. Og hun så den andens liv, og det var sorg og nød, rædsel og elendighed. "Begge dele er Guds vilje!"#

#Hun så ned i brønden; og det var en lyksalighed at se, hvor den ene blev en velsignelse for verden, se hvor megen lykke og glæde der udfoldede sig rundt om. Og hun så den andens liv, og det var sorg og nød, rædsel og elendighed. "Begge dele er Guds vilje!"#

#Sig mig blot hvad vej han gik!'' sagde moderen ''sig mig vejen og jeg skal finde ham!''#

#Sig mig blot hvad vej han gik!'' sagde moderen ''sig mig vejen og jeg skal finde ham!''#

#Med ét greb hun med hver hånd om to smukke blomster tæt ved og råbte til døden "Jeg river alle dine blomster af, for jeg er i fortvivelse"#

#Med ét greb hun med hver hånd om to smukke blomster tæt ved og råbte til døden "Jeg river alle dine blomster af, for jeg er i fortvivelse"#

#Vil du have dit barn tilbage, eller skal jeg gå med det derind, hvor du ikke ved?# Da vred moderen sine hænder, faldt på sine knæ og bad til Vorherre: Hør mig ikke, hvor jeg beder imod din vilje , som det bedste! Hør mig ikke! Hør mig ikke! og hun bøjede sit hoved ned i sit skød og døden gik med hendes barn ind i det ubekendte land.#

#Vil du have dit barn tilbage, eller skal jeg gå med det derind, hvor du ikke ved?# Da vred moderen sine hænder, faldt på sine knæ og bad til Vorherre: Hør mig ikke, hvor jeg beder imod din vilje , som det bedste! Hør mig ikke! Hør mig ikke! og hun bøjede sit hoved ned i sit skød og døden gik med hendes barn ind i det ubekendte land.#

#Jeg siger dig ikke, hvilken vej han tog, uden at du først vil varme mig op ved dit hjerte!# #Jeg fryser ihjel, jeg bliver til bare is#  #Hun trykkede tornebusken til sit bryst, så fast, for at den ret kunne opvarmes, og tornene gik lige ind i hendes kød, og hendes blod flød i store dråber, men tornebusken skød friske grønne blade og der kom blomster på i den kolde vinternat, så varmt var der ved en bedrøvet moders hjerte#

#Jeg siger dig ikke, hvilken vej han tog, uden at du først vil varme mig op ved dit hjerte!# #Jeg fryser ihjel, jeg bliver til bare is# #Hun trykkede tornebusken til sit bryst, så fast, for at den ret kunne opvarmes, og tornene gik lige ind i hendes kød, og hendes blod flød i store dråber, men tornebusken skød friske grønne blade og der kom blomster på i den kolde vinternat, så varmt var der ved en bedrøvet moders hjerte#

#Jeg holder af at samle på perler og dine øjne er de to klareste jeg har set, vil du græde dem ud til mig, så skal jeg bære dig over til det store drivhus# #Hvor døden bor og passer blomster og træer; hver af dem er et menneskeliv# #Oh, hvad giver jeg ikke for at komme til mit barn#

#Jeg holder af at samle på perler og dine øjne er de to klareste jeg har set, vil du græde dem ud til mig, så skal jeg bære dig over til det store drivhus# #Hvor døden bor og passer blomster og træer; hver af dem er et menneskeliv# #Oh, hvad giver jeg ikke for at komme til mit barn#