Anbefalet Caro
Erling bor i Gram sammen med sin skrøbelige familie. Erlings far har en forretning, der ikke ligefrem går godt og ægteskabet skrænter også. Erlings søster er i familiepleje - men hvorfor egentlig? Det er der ikke mange der ved. Faktisk er der ikke ret mange, der ved ret meget - heller ikke om, hvordan det hele skal komme til at gå. "Gramhavet" er en roman af Erling Jepsen, og den handler om en familie i byen Gram, hvor mange ting er foruroligende. "Gramhavet" er fyldt med familiehemmeligheder og med fortællingen om en drengs liv - den er til alle, der elsker en god, skarp og velfortalt roman.
Anbefalet Caroline liv på Grønland
"Blomsterdalen" af Grønlands nye store forfatterstjerne Niviaq Korneliussen er en gribende fortælling om en ung grønlandsk kvindes omtumlede liv. Da hun er 13 år sker det første selvmord i hendes nærmiljø. Sin egen begravelse har hun planlagt i Tasiilaqs høje fjelde på den navneløse del af kirkegården i Blomsterdalen, hvor de skrigende plastikblomster lyser op i sneen. Hun skal læse på universitetet i Århus, hun har en elsket kæreste og en kærlig familie men alligevel føles intet, som det skal. Verden nærmer sig klaustrofobisk, og tiden begynder at rinde ud. Niviaq Korneliussen er en af Grønlands nye store forfattere, og med "Blomsterdalen" viser hun sit talent med denne opslugende og direkte fortælling om sorg og fortvivlelse med glimt af varme og sort humor.
Anbefalet Caro
Tag med på en uforglemmelig rejse i 'Mod midnatssolen', en dybtgående og indsigtsfuld bog skrevet af Dy Plambeck. Denne roman bringer læserne langs den maleriske norske kyst til Tromsø, hvor hovedpersonen, Amy, sammen med sine døtre og veninder, Lulu og Kari, udforsker livets finurlige og komplekse relationer. Dy Plambeck mesterligt skildrer Amys udfordringer med at finde sin plads i en ny familie sammen med hendes norske kæreste, Mats, mens de står over for hverdagens dilemmaer og familiedynamikker. Fra det stressede marsvin til dilemmaet omkring titlen "bonusmor", maler Dy Plambeck et levende billede af moderne familieliv og venskabets kraft.
Om miljø og Grønland - vil læse på rejsen
En fortælling om skrald og overforbrug, klimakrise og griskhed – og om en kvindes søgen efter sin egen fortid. Lena har et vikariat som meteorolog i Grønland. Hun har været der én gang før. Som tiårig var hun en uge i Nuuk med sin mor, der var udsendt af miljøministeriet i København og mere optaget af forurening og affaldsproblemer end af sin datter. Siden forsvandt moren sporløst i Grønland. Det har sat sit præg på Lena, og da en storm forhindrer hende i at flyve til København, sætter hun sig for at finde ud af, hvad der skete med moren.
We think you’ll love these