Pinterest • Hele verdens idékatalog

Udforsk disse idéer og meget mere!

Gravlagt kvinde og barn.  I slutningen af 1980’erne blev bopladsen Gøngehusvej 7 i Vedbæk undersøgt. Her fandt arkæologerne gruber og grave med rester af både spædbørn og voksne – brændte såvel som ubrændte. De var begravet i tiden omkring 5000 f.v.t.. Der blev også fundet en hundebegravelse og en velbevaret dobbeltgrav. I dobbeltgraven lå en kvinde på ca. 40 år sammen med et 3-årigt barn. I graven var der spredt rød okker ved skeletterne, og de døde havde bl.a. fået amuletperlerne fra…

Gravlagt kvinde og barn. I slutningen af 1980’erne blev bopladsen Gøngehusvej 7 i Vedbæk undersøgt. Her fandt arkæologerne gruber og grave med rester af både spædbørn og voksne – brændte såvel som ubrændte. De var begravet i tiden omkring 5000 f.v.t.. Der blev også fundet en hundebegravelse og en velbevaret dobbeltgrav. I dobbeltgraven lå en kvinde på ca. 40 år sammen med et 3-årigt barn. I graven var der spredt rød okker ved skeletterne, og de døde havde bl.a. fået amuletperlerne fra…

Ældre jernalders dragter (500 f.v.t. - 400 e.v.t.)  Danmark besidder en enestående samling af dragter fra ældre jernalder, der hovedsagelig er fundet i de jyske tørvemoser. Dragterne består af en lang række beklædningsgenstande og forskelligt tilbehør fremstillet af tekstil og skind.  Et gennemgående træk ved dragter i tekstil fra ældre jernalder er, at de stort set er færdiggjort på væven. Kun mindre forandringer blev tilføjet, efter at stoffet var taget af væven, ligesom i den…

Ældre jernalders dragter (500 f.v.t. - 400 e.v.t.) Danmark besidder en enestående samling af dragter fra ældre jernalder, der hovedsagelig er fundet i de jyske tørvemoser. Dragterne består af en lang række beklædningsgenstande og forskelligt tilbehør fremstillet af tekstil og skind. Et gennemgående træk ved dragter i tekstil fra ældre jernalder er, at de stort set er færdiggjort på væven. Kun mindre forandringer blev tilføjet, efter at stoffet var taget af væven, ligesom i den…

En særlig mode for kvinder og mænd?  En typisk mandsdragt i yngre jernalder kunne bestå af bukser, en tunika med ærmer, en rektangulær kappe, bælte og sko. Placeringen af dragtnåle og hægter i kvindegrave indikerer, at kvindedragten omfattede kjoler, nederdele, bluser, kapper, hårnet og sko. På den måde vidner dragterne om en fortsættelse af tidligere dragttraditioner, dog med visse forandringer.  I yngre jernalder bliver tøjet langt mere kønsspecifikt, end vi har set tidligere. Samtidige…

En særlig mode for kvinder og mænd? En typisk mandsdragt i yngre jernalder kunne bestå af bukser, en tunika med ærmer, en rektangulær kappe, bælte og sko. Placeringen af dragtnåle og hægter i kvindegrave indikerer, at kvindedragten omfattede kjoler, nederdele, bluser, kapper, hårnet og sko. På den måde vidner dragterne om en fortsættelse af tidligere dragttraditioner, dog med visse forandringer. I yngre jernalder bliver tøjet langt mere kønsspecifikt, end vi har set tidligere. Samtidige…

Hvad blev hjelmene brugt til? Viksø-hjelmene har ikke været meget bevendt i krig og kamp – dertil er de for upraktiske. I stedet må vi forestille os, at de er blevet anvendt i forbindelse med forskellige religiøse ritualer.  En idé om, hvordan hjelmene blev brugt, kan vi få ved at se på figurer og afbildninger af hjelmklædte mænd.  To små mandsfigurer af bronze, som blev fundet i 1700-tallet ved Grevensvænge nær Næstved, bærer hjelme med svungne horn i stil med dem fra Viksø. Kun den ene…

Hvad blev hjelmene brugt til? Viksø-hjelmene har ikke været meget bevendt i krig og kamp – dertil er de for upraktiske. I stedet må vi forestille os, at de er blevet anvendt i forbindelse med forskellige religiøse ritualer. En idé om, hvordan hjelmene blev brugt, kan vi få ved at se på figurer og afbildninger af hjelmklædte mænd. To små mandsfigurer af bronze, som blev fundet i 1700-tallet ved Grevensvænge nær Næstved, bærer hjelme med svungne horn i stil med dem fra Viksø. Kun den ene…

Menneskeofre?  I Egtvedpigens grav lå en bylt med de brændte knogler af et 5-6 årigt barn. På grund af Egtvedpigens alder, kan det ikke have været hendes eget barn. Måske er det et barn, der var blevet ofret? Fra en anden af bronzealderens kvindegrave kender vi også et muligt menneskeoffer.  Syd for Skelde på Broagerland i Sønderjylland blev en kvindegrav fra ældre bronzealder undersøgt i 1980’erne. Her fandt man liget af en kvinde med fornemt gravudstyr. I fodenden lå brændte knogler fra et…

Menneskeofre? I Egtvedpigens grav lå en bylt med de brændte knogler af et 5-6 årigt barn. På grund af Egtvedpigens alder, kan det ikke have været hendes eget barn. Måske er det et barn, der var blevet ofret? Fra en anden af bronzealderens kvindegrave kender vi også et muligt menneskeoffer. Syd for Skelde på Broagerland i Sønderjylland blev en kvindegrav fra ældre bronzealder undersøgt i 1980’erne. Her fandt man liget af en kvinde med fornemt gravudstyr. I fodenden lå brændte knogler fra et…

Huldremosekvindens dragt. Huldremosekvindens dragt er utrolig velbevaret, selv om den er næsten 2000 år gammel. Kvinden var klædt i en dragt, der bestod af en ternet nederdel og et ternet tørklæde i fåreuld og to skindkapper. Nederdelen blev holdt sammen om taljen med en smal læderrem i en indvævet linning. Tørklædet var snoet om kvindens hoved og fæstet under den venstre arm med en nål lavet af en fugleknogle. På overkroppen bar hun yderst en kappe lavet af flere mørkebrune fåreskind med en…

Huldremosekvindens dragt. Huldremosekvindens dragt er utrolig velbevaret, selv om den er næsten 2000 år gammel. Kvinden var klædt i en dragt, der bestod af en ternet nederdel og et ternet tørklæde i fåreuld og to skindkapper. Nederdelen blev holdt sammen om taljen med en smal læderrem i en indvævet linning. Tørklædet var snoet om kvindens hoved og fæstet under den venstre arm med en nål lavet af en fugleknogle. På overkroppen bar hun yderst en kappe lavet af flere mørkebrune fåreskind med en…

Kvinden fra Huldremose. I 2. årh. f.v.t. blev liget af en kvinde lagt i en gammel tørvegrav i Huldremosen ved Ramten på Djursland. Et voldsomt hug, med et skarpt redskab, havde hugget højre overarm næsten over, inden kvinden døde. De særlige iltfattige forhold i mosen betød, at kvinden blev bevaret som moselig med hud, hår, tøj og maveindhold. Hun blev fundet og gravet op i 1879, da en arbejder skar tørv i Huldremose.  Som de fleste moselig, der er fundet i Danmark, var kvinden fra…

Kvinden fra Huldremose. I 2. årh. f.v.t. blev liget af en kvinde lagt i en gammel tørvegrav i Huldremosen ved Ramten på Djursland. Et voldsomt hug, med et skarpt redskab, havde hugget højre overarm næsten over, inden kvinden døde. De særlige iltfattige forhold i mosen betød, at kvinden blev bevaret som moselig med hud, hår, tøj og maveindhold. Hun blev fundet og gravet op i 1879, da en arbejder skar tørv i Huldremose. Som de fleste moselig, der er fundet i Danmark, var kvinden fra…

En lykkebringende guldring?  Graven fra Årslev er bestemt ikke den eneste rigt udstyrede grav fra yngre romersk jernalder i Danmark. Et andet bemærkelsesværdigt fund er mandsgraven fra Hågerup på Fyn, som blev udgravet i 1931.  Manden fra Hågerup havde også fået et stort udstyr af drikkeservice og personlige genstande med i graven, og han har tilhørt det samme sociale lag som kvinden fra Årslev. Med sig havde den gravlagte mand blandt andet fået en romersk fingerring af guld med en såkaldt…

En lykkebringende guldring? Graven fra Årslev er bestemt ikke den eneste rigt udstyrede grav fra yngre romersk jernalder i Danmark. Et andet bemærkelsesværdigt fund er mandsgraven fra Hågerup på Fyn, som blev udgravet i 1931. Manden fra Hågerup havde også fået et stort udstyr af drikkeservice og personlige genstande med i graven, og han har tilhørt det samme sociale lag som kvinden fra Årslev. Med sig havde den gravlagte mand blandt andet fået en romersk fingerring af guld med en såkaldt…

Romerske genstande i Danmark.  I det første århundrede e.v.t. nåede importerede romerske glas og bronzekar samt enkelte sølvkar frem til Danmark. Dette var luksusvarer forbeholdt eliten. I begyndelsen modtog især Fyn og Lolland-Falster disse importvarer, som vi eksempelvis finder i Hoby-graven. Siden hen dukkede romerske sager også op i resten af Danmark. For bronzekarrenes vedkommende drejede det sig ofte om kasseroller, der oprindeligt var beregnet til afmåling af vin. Herhjemme er de dog…

Romerske genstande i Danmark. I det første århundrede e.v.t. nåede importerede romerske glas og bronzekar samt enkelte sølvkar frem til Danmark. Dette var luksusvarer forbeholdt eliten. I begyndelsen modtog især Fyn og Lolland-Falster disse importvarer, som vi eksempelvis finder i Hoby-graven. Siden hen dukkede romerske sager også op i resten af Danmark. For bronzekarrenes vedkommende drejede det sig ofte om kasseroller, der oprindeligt var beregnet til afmåling af vin. Herhjemme er de dog…

Jernalderens hære og soldater. Våbenofferfundene giver en sjælden mulighed for at kigge jernalderens soldater og hærledere over skulderen. Hvor våben i datidens grave i bedste fald fortæller om den enkelte soldats udstyr, så kan offerfund som Vimose løfte sløret for hele hærens struktur og organisation.  Ofrene i Vimose viser, at hærene herhjemme i de to første århundreder e.v.t. bestod af mindre enheder fra forskellige områder i Sydskandinavien, Nordtyskland og Polen. De er måske udtryk for…

Jernalderens hære og soldater. Våbenofferfundene giver en sjælden mulighed for at kigge jernalderens soldater og hærledere over skulderen. Hvor våben i datidens grave i bedste fald fortæller om den enkelte soldats udstyr, så kan offerfund som Vimose løfte sløret for hele hærens struktur og organisation. Ofrene i Vimose viser, at hærene herhjemme i de to første århundreder e.v.t. bestod af mindre enheder fra forskellige områder i Sydskandinavien, Nordtyskland og Polen. De er måske udtryk for…

En mystisk krystalkugle. I graven fra Årslev lå en lille bjergkrystalkugle med indridsningen ABLANAQANALBA. Indskriften er et såkaldt palindrom, en tekst, der kan læses både bagfra og forfra (omkring bogstavet Θ). Bogstavmagi som dette palindrom og gentagelser af bogstavremser blev bl.a. foreskrevet af den romerske kejser Caracallas livlæge Serenus. Besværgelsen ablana/analba kendes fra flere amuletter fra Middelhavsområdet og hænger sammen med dyrkelsen af guddommen Abrasax. Betydningen af…

En mystisk krystalkugle. I graven fra Årslev lå en lille bjergkrystalkugle med indridsningen ABLANAQANALBA. Indskriften er et såkaldt palindrom, en tekst, der kan læses både bagfra og forfra (omkring bogstavet Θ). Bogstavmagi som dette palindrom og gentagelser af bogstavremser blev bl.a. foreskrevet af den romerske kejser Caracallas livlæge Serenus. Besværgelsen ablana/analba kendes fra flere amuletter fra Middelhavsområdet og hænger sammen med dyrkelsen af guddommen Abrasax. Betydningen af…

Object from the exhibition We call them Vikings produced by The Swedish History Museum | Flickr - Photo Sharing!

Object from the exhibition We call them Vikings produced by The Swedish History Museum | Flickr - Photo Sharing!

Viking ice skates bone, fastened with leather straps under the soles, the ice…

Viking ice skates bone, fastened with leather straps under the soles, the ice…

Viking dress pin of bronze. Grave find, Öland, Sweden. Object from the exhibition "We call them Vikings" produced by The Swedish History Museum.

Viking dress pin of bronze. Grave find, Öland, Sweden. Object from the exhibition "We call them Vikings" produced by The Swedish History Museum.

A viking shoe from Oseberg ship burial, Norway | Flickr - Photo Sharing!

A viking shoe from Oseberg ship burial, Norway | Flickr - Photo Sharing!

Object from the exhibition We call them Vikings produced by The Swedish History Museum Vessel Ceramic Tatinger ware of Central- European provenance. Grave find, Björkö, Borg, Adelsö, Uppland Sweden. SHM 34000:Bj 457

Object from the exhibition We call them Vikings produced by The Swedish History Museum Vessel Ceramic Tatinger ware of Central- European provenance. Grave find, Björkö, Borg, Adelsö, Uppland Sweden. SHM 34000:Bj 457