Udforsk disse idéer og meget mere!

Kommissionen af 1697 om ophjælpning af Møn og Bogø. Fundet i Rigsarkivets base Daisy. https://www.sa.dk/brug-arkivet/arkivdatabasen-daisy

Kommissionen af 1697 om ophjælpning af Møn og Bogø. Fundet i Rigsarkivets base Daisy. https://www.sa.dk/brug-arkivet/arkivdatabasen-daisy

Protokol for årene 1894-1936 med Stubbekøbing Toldkammers registrering af fartøjer op til 20 tons. Heri mange fiske- og transportfartøjer hjemmehørende på Bogø, også kvaser. Under alle omstændigheder en bekvem kilde til fartøjer og fartøjstyper i Grønsund. Også en god kilde til personalhistorie. Ejere, førere og bådebyggere er nævnt. Rigsarkivet

Protokol for årene 1894-1936 med Stubbekøbing Toldkammers registrering af fartøjer op til 20 tons. Heri mange fiske- og transportfartøjer hjemmehørende på Bogø, også kvaser. Under alle omstændigheder en bekvem kilde til fartøjer og fartøjstyper i Grønsund. Også en god kilde til personalhistorie. Ejere, førere og bådebyggere er nævnt. Rigsarkivet

Bogø Havn blev bygget i 1922. Her er planen fra 1921. Rigsarkivet. Vandbygningsdirektoratets journalsager om havn på Bogø 1889-1946. Tegning - forslag til Havneanlæg, april 1921. Dybdeangivelser efter opmåling i 1918. De røde streger angiver spunsvægge og løbebro, der definerer det nye havnebassin. Lindebroens eksisterende molehoved var 20 m bredt. Stenbroen ud til det var godt 4 m bred.

Bogø Havn blev bygget i 1922. Her er planen fra 1921. Rigsarkivet. Vandbygningsdirektoratets journalsager om havn på Bogø 1889-1946. Tegning - forslag til Havneanlæg, april 1921. Dybdeangivelser efter opmåling i 1918. De røde streger angiver spunsvægge og løbebro, der definerer det nye havnebassin. Lindebroens eksisterende molehoved var 20 m bredt. Stenbroen ud til det var godt 4 m bred.

Kort & Matrikelstyrelsens oplysninger i Den danske Havnelods om Bogø Havn, også kaldet Lindebroen. Et egentligt færgeleje blev bygget i forbindelse med det store infrastrukturprojekt i området i 1943.

Kort & Matrikelstyrelsens oplysninger i Den danske Havnelods om Bogø Havn, også kaldet Lindebroen. Et egentligt færgeleje blev bygget i forbindelse med det store infrastrukturprojekt i området i 1943.

Kort & Matrikelstyrelsens oplysninger i Den danske Havnelods om Skåningebro, som er den autoriserede stednavnebetegnelse. Landingsstedet blev indrettet i 1873.

Kort & Matrikelstyrelsens oplysninger i Den danske Havnelods om Skåningebro, som er den autoriserede stednavnebetegnelse. Landingsstedet blev indrettet i 1873.

Reparationer i Bogø Havn 1974. Rigsarkivet. Storstrøms Amtskommune. 1973-1975 Journalsager. 24.10.1 - 25.1.1. Lb.nr. 289. Journal nr. 24.12.1: Reparation af færgelejet i Bogø.

Reparationer i Bogø Havn 1974. Rigsarkivet. Storstrøms Amtskommune. 1973-1975 Journalsager. 24.10.1 - 25.1.1. Lb.nr. 289. Journal nr. 24.12.1: Reparation af færgelejet i Bogø.

Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, 6. maj 1825 om CALEDONIAS rejse fra København til Kiel med anløb af Koster, Gåbense og Ravnsby.

Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, 6. maj 1825 om CALEDONIAS rejse fra København til Kiel med anløb af Koster, Gåbense og Ravnsby.

Endvidere Coursbuch der Post-, Eisenbahn & Dampfschiffs-Routen in der dänischen Monarchie 1855-1857 Coursbogen indeholder samtlige indenlandske poster og jernbaners gang, dampskibsfarter, persontakster for landbefordring, reiserouter og correspondencens gang i udlandet. Fortsættes som: Fabers Post- og Reisehaandbog for Kongeriget Danmark 1859-1914. Indeholder ruter i ind- og udland samt udførlige takster for rejser i ind- og udland m.m. www.statsbiblioteket.dk

Endvidere Coursbuch der Post-, Eisenbahn & Dampfschiffs-Routen in der dänischen Monarchie 1855-1857 Coursbogen indeholder samtlige indenlandske poster og jernbaners gang, dampskibsfarter, persontakster for landbefordring, reiserouter og correspondencens gang i udlandet. Fortsættes som: Fabers Post- og Reisehaandbog for Kongeriget Danmark 1859-1914. Indeholder ruter i ind- og udland samt udførlige takster for rejser i ind- og udland m.m. www.statsbiblioteket.dk

Kallehave - Koster sejlplan 1907. På overfarten har i årene mellem 1893 og 1943 sejlet disse færger:  H/F Ulfsund (solgt til ophug 1928) S/S Koster (reserve for Ulfsund - solgt 1923) M/F Møn (solgt til Landbrugsministeriet 1938) M/F Koster (overført til Bogø-Stubbekøbing-overfarten 1943) M/F Gudrun (overført til Bogø-Stubbekøbing-overfarten 1943)

Kallehave - Koster sejlplan 1907. På overfarten har i årene mellem 1893 og 1943 sejlet disse færger: H/F Ulfsund (solgt til ophug 1928) S/S Koster (reserve for Ulfsund - solgt 1923) M/F Møn (solgt til Landbrugsministeriet 1938) M/F Koster (overført til Bogø-Stubbekøbing-overfarten 1943) M/F Gudrun (overført til Bogø-Stubbekøbing-overfarten 1943)

H/S ZAMPA (1856-1876). Sejlede bl.a. på ruterne København - Falster - Lolland - Kiel  og København - Sydsjælland - Stege - Koster - Kalvehave - Falster - Lolland - Fyn. På Fejø havde H. P. Prior midt i 1850'erne ladet bygge en udskibningsbro ved Sletterne på øens østside. På sin rejse fra København til Kiel anløb Priors H/S ZAMPA Kalvehave og Fejø. Kilde: DFDS 1866-1991. Skibsudvikling gennem 125 år - fra Hjuldamper til Rulleskib, 1991, samt artikel af Christian Nielsen.

H/S ZAMPA (1856-1876). Sejlede bl.a. på ruterne København - Falster - Lolland - Kiel og København - Sydsjælland - Stege - Koster - Kalvehave - Falster - Lolland - Fyn. På Fejø havde H. P. Prior midt i 1850'erne ladet bygge en udskibningsbro ved Sletterne på øens østside. På sin rejse fra København til Kiel anløb Priors H/S ZAMPA Kalvehave og Fejø. Kilde: DFDS 1866-1991. Skibsudvikling gennem 125 år - fra Hjuldamper til Rulleskib, 1991, samt artikel af Christian Nielsen.

Pinterest
Søg