Udforsk disse idéer og meget mere!

Udforsk beslægtede emner

Her er kunstnerne bag vægmaleriet fra 1992 i Bogø Forsamlingshus. Mærkerne er karmærker, dvs. ejermærker, som blev brugt på redskaber og inventar mm.

Her er kunstnerne bag vægmaleriet fra 1992 i Bogø Forsamlingshus. Mærkerne er karmærker, dvs. ejermærker, som blev brugt på redskaber og inventar mm.

Vindmøllen på Kathøj. I 1942 byggedes betontårnet. Det blev forsynet med en 2-vinget mølle, der producerede jævnstrøm. For byggeriet stod Skandinavisk Aero Industri, og bag dette firma lå FLSmidth & Co A/S, der sammen med den danske flyproducent Kramme og Zeuthen (KZ-flyene) forsøgte sig med en stor industrivindmølle. Kristian Pælehøj i Bogø Tidende, 26.12.2007.

Vindmøllen på Kathøj. I 1942 byggedes betontårnet. Det blev forsynet med en 2-vinget mølle, der producerede jævnstrøm. For byggeriet stod Skandinavisk Aero Industri, og bag dette firma lå FLSmidth & Co A/S, der sammen med den danske flyproducent Kramme og Zeuthen (KZ-flyene) forsøgte sig med en stor industrivindmølle. Kristian Pælehøj i Bogø Tidende, 26.12.2007.

Populationskaart 1863 med angivelse af befolkningstæthed, herredsnavne og -grænser. Kilde: Statistisk Tabelværk, Tredie Række, Første Bind, 1863.

Populationskaart 1863 med angivelse af befolkningstæthed, herredsnavne og -grænser. Kilde: Statistisk Tabelværk, Tredie Række, Første Bind, 1863.

Stubbekøbing gennem tiderne

Stubbekøbing gennem tiderne

Befolkningspyramide Bogø 2007 og 2015 sammenlignet. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken

Befolkningspyramide Bogø 2007 og 2015 sammenlignet. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken

Bearbejdet version af foregående billede. HAK I VESTRE MOLEKANT. Ved færgelejets indvielse i 1943 sad tilskuerne på rundingen ved indhakket i vestre molekant. Fra Mia Gerdrups arkiv.

Bearbejdet version af foregående billede. HAK I VESTRE MOLEKANT. Ved færgelejets indvielse i 1943 sad tilskuerne på rundingen ved indhakket i vestre molekant. Fra Mia Gerdrups arkiv.

Arealets Benyttelse og Størrelsen af Udsæden, 17. Juli 1876. Statistisk Tabelværk, Fjerde Række, Litra C. Nr. 2. Også på sogneniveau. Bogø er dermed omfattet.

Arealets Benyttelse og Størrelsen af Udsæden, 17. Juli 1876. Statistisk Tabelværk, Fjerde Række, Litra C. Nr. 2. Også på sogneniveau. Bogø er dermed omfattet.

Meteorologisk Instituts morgenmelding i Berlingske Tidende, 25. juni 1875. Bogøs meteorologiske station var blevet oprettet nogenlunde samtidig med telegrafstationen i 1872. Her figurerer Bogø på linje med St. Petersborg og Riga - byer, som der var forbindelse med via Store Nords telegrafkabel til Rusland, Sibirien, Japan og Hongkong. Den forbindelse åbnede 1/1-1872. Fra Mia Gerdrups arkiv.

Meteorologisk Instituts morgenmelding i Berlingske Tidende, 25. juni 1875. Bogøs meteorologiske station var blevet oprettet nogenlunde samtidig med telegrafstationen i 1872. Her figurerer Bogø på linje med St. Petersborg og Riga - byer, som der var forbindelse med via Store Nords telegrafkabel til Rusland, Sibirien, Japan og Hongkong. Den forbindelse åbnede 1/1-1872. Fra Mia Gerdrups arkiv.

I 1943 havde Lolland-Falsters Telefon-Aktieselskab endnu koncessionen på Bogø. Kilde: Rigsarkivet. Bogø Sogneråd. Ujournaliserede sager. 1842-1968.

I 1943 havde Lolland-Falsters Telefon-Aktieselskab endnu koncessionen på Bogø. Kilde: Rigsarkivet. Bogø Sogneråd. Ujournaliserede sager. 1842-1968.

Bogø præstegård fra 1922-23 i nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt Einar Ørnsholt. I 1921 var det gamle stuehus blevet nedrevet. Det havde dannet midten i et trefløjet anlæg med stald og lade. Præstegården fungerer siden 2005 som sognegård og rummer et lokalhistorisk arkiv. Kilde: "Nye præstegaarde" i Architekten, XXVIII bind, København 1926, side 331-336.  Se Ørnsholts signatur med et ekstra klik på det store billede.

Bogø præstegård fra 1922-23 i nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt Einar Ørnsholt. I 1921 var det gamle stuehus blevet nedrevet. Det havde dannet midten i et trefløjet anlæg med stald og lade. Præstegården fungerer siden 2005 som sognegård og rummer et lokalhistorisk arkiv. Kilde: "Nye præstegaarde" i Architekten, XXVIII bind, København 1926, side 331-336. Se Ørnsholts signatur med et ekstra klik på det store billede.

Pinterest
Søg