Når man har have som jeg, sker der et eller andet psykologisk skifte i måden at se den på. Jeg er begyndt at se det hele derude som levende væsner der har liv og betydning. Det lyder ret skørt, jeg ved det. Det er ikke noget jeg siger så højt (før nu). Især er jeg begyndt at holde rigtig meget af vores træer. De er som store venlige kæmper i haven der skaber skygge og rum. Man knytter sig til sine træer. Der er to rigtige veterantræer. Knortede, med furet bark, masser af mos og lav. Der er…
