I hvert fald er de her cookies de bedste jeg til dato har bagt. De er sprøde udenpå og lækre chewy indeni - helt vildt lækkert! Opskriften er sammensat efter inspiration herfra og herfra. Det er en ret nem dej at røre sammen og man kan komme den slags fyld i den, som man allerbedst kan lide. Jeg plejer at dele dejen i to og lave en børnevenlig version og en voksenversion. Denne version er helt klart en voksenudgave, da den indeholder tranebær, valnødder og de let bitre kakaonibs…