Denne salat med grillet squash og majs er en skøn sommersalat, der passer vidunderligt til grillmaden. Med frisk og let bitter rucola, cremet feta samt squash og majs, der er tilberedt på grillen for ekstra velsmag. Salaten laves nemt ved, at grøntsagerne grilles, imens resten forberedes: Rucolasalaten skylles, dressingen røres sammen og fetaosten smuldres, og så skal det hele blot vendes sammen inden servering.