Flere idéer fra Moder
"Men du kan give mig dit lange sorte hår, du ved nok selv det er kønt, og det kan jeg lide!" - Konen

"Men du kan give mig dit lange sorte hår, du ved nok selv det er kønt, og det kan jeg lide!" - Konen

"Jeg holder af at samle på perler og dine øjne er de to klareste jeg har set, vil du græde dem ud til mig" - søen

"Jeg holder af at samle på perler og dine øjne er de to klareste jeg har set, vil du græde dem ud til mig" - søen

"Dér har du dine øjne," sagde døden, "jeg har fisket dem op af søen, de skinnede så stærkt; jeg vidste ikke at det var dine; tag dem igen, de er nu klarere end før, se så ned i den dybe brønd tæt ved, jeg skal nævne navnene på de to blomster, du vil rive op og du ser deres hele fremtid, deres hele menneskeliv, ser hvad du vil forstyrre og ødelægge!" - Døden

"Dér har du dine øjne," sagde døden, "jeg har fisket dem op af søen, de skinnede så stærkt; jeg vidste ikke at det var dine; tag dem igen, de er nu klarere end før, se så ned i den dybe brønd tæt ved, jeg skal nævne navnene på de to blomster, du vil rive op og du ser deres hele fremtid, deres hele menneskeliv, ser hvad du vil forstyrre og ødelægge!" - Døden

"Dér er det!" råbte hun og strakte hånden ud over en lille blå krokus, som hang ganske syg til den ene side.

"Dér er det!" råbte hun og strakte hånden ud over en lille blå krokus, som hang ganske syg til den ene side.

"døden strakte sin lange hånd hen imod den lille fine blomst, men hun holdt sine hænder fast om den, så tæt, og dog bange for at hun skulle røre ved et af bladene"

"døden strakte sin lange hånd hen imod den lille fine blomst, men hun holdt sine hænder fast om den, så tæt, og dog bange for at hun skulle røre ved et af bladene"

Med ét susede det iskoldt igennem salen, og den blinde moder kunne mærke, at det var døden der kom.  "Hvor har du kunnet finde vej her hen?" spurgte han, "hvor kunne du komme hurtigere end jeg?" "Jeg er en moder," sagde hun.

Med ét susede det iskoldt igennem salen, og den blinde moder kunne mærke, at det var døden der kom. "Hvor har du kunnet finde vej her hen?" spurgte han, "hvor kunne du komme hurtigere end jeg?" "Jeg er en moder," sagde hun.

"Forlanger du ikke andet," sagde hun, "det giver jeg med glæde!" Og hun gav hende sit smukke hår og fik den gamles snehvide igen.

"Forlanger du ikke andet," sagde hun, "det giver jeg med glæde!" Og hun gav hende sit smukke hår og fik den gamles snehvide igen.

Da vred moderen sine hænder, faldt på sine knæ og bad til Vorherre: "Hør mig ikke, hvor jeg beder imod din vilje, som er den bedste! Hør mig ikke! Hør mig ikke!" Og hun bøjede sit hoved ned i sit skød.

Da vred moderen sine hænder, faldt på sine knæ og bad til Vorherre: "Hør mig ikke, hvor jeg beder imod din vilje, som er den bedste! Hør mig ikke! Hør mig ikke!" Og hun bøjede sit hoved ned i sit skød.

hun var så bedrøvet, så bange for at det skulle dø - Moderen

hun var så bedrøvet, så bange for at det skulle dø - Moderen

"oh, hvad giver jeg ikke for at komme til mit barn!" sagde den forgrædte moder og hun græd endnu mere og hendes øjne sank ned på havsens bund og blev til to kostbare perler, men søen løftede hende som om hun sad i en gynge, og hun fløj i en svingning til kysten på den anden side, hvor der stod et mile bredt, underligt hus, man vidste ikke om det var et bjerg med skov og huler, eller om det var tømret op, men den stakkels moder kunne ikke se det hun havde jo grædt sine øjne ud.

"oh, hvad giver jeg ikke for at komme til mit barn!" sagde den forgrædte moder og hun græd endnu mere og hendes øjne sank ned på havsens bund og blev til to kostbare perler, men søen løftede hende som om hun sad i en gynge, og hun fløj i en svingning til kysten på den anden side, hvor der stod et mile bredt, underligt hus, man vidste ikke om det var et bjerg med skov og huler, eller om det var tømret op, men den stakkels moder kunne ikke se det hun havde jo grædt sine øjne ud.